mandag den 24. september 2012

Leder: Debut-anmeldelsen


At anmelde debutter, det er en genre for sig. Den livgivende anmeldelse. Den er med til at sikre de laveste i fødekæden eksistens. Desværre er det en truet art, for der er knap nok plads til anmeldelser i dagbladene. Den ukendte debutant må alt for ofte vige for velkendte navne, der for anmelderne er svære at anmelde med den litterære integritet og ærlighed i behold. Området kan sammenlignes med beskæringer på uddannelsesområdet!

Hvis der er nogen, der har det svært i den litterære offentlighed. Hvis der er nogen, der har svært ved at klare sig og i den grad må kæmpe for deres eksistens og en reel virkelighed, som dem de er. Så er det debutanterne!

Generelt set er der ikke plads til at anmelde ukendte debutanter i dagbladene. Og det handler nødvendigvis ikke om den litterære kvalitet. Når redaktionen gennemgår den store bunke bøger, er der nogle, der bare skal anmeldes. En ukendt debutants debutroman er ikke en af dem.
Weekendavisen har i bogtillægget ofret en hel side, dvs. tre anmeldelser af debutantromaner. Debutant 1 har skrevet en ”kvart-halvgod roman”, debutant 2 har skrevet en uopfindsom ”læs-og-glem-bog af den slags, der i mine øjne udkommer alt for mange af. Suk” og debutant 3 har skrevet en roman, hvor to selvoptagne romankarakterer overser de interessante fortælletråde, altså er der en mere eller mindre intetsigende roman tilbage.

Debut-anmeldelsen som genre er interessant, fordi det er her der givet vis ydes den skarpeste kritik. Kritikeren har intet forhold til forfattere og skal udelukkende forholde sig til det litterære. Modsat er det for læseren den i ”i sig selv” mest interessante anmeldelse. Man kender ikke til bogen eller forfatteren og skal udelukkende forholde sig til anmeldelsen som tekst. Anmeldelsen som tekst bliver bedre jo mere direkte, den kan sige sin mening. I det lys er debutantanmeldelserne tekster, der klart fremstiller det litterære værk samtidig med, at de i sig selv er underfundige underholdende og skarpe tekster.

Dagbladene skal ikke anmelde debutanterne og rose dem, fordi det er hårdt at være debutant. Debut-anmeldelsen som genre har væsentlige kvaliteter, der løfter både dagbladene og anmeldelsen. Dagbladene får lov til at bringe spidsfindige tekster om litterære kvaliteter helt uden om svøb; anmeldelsen er, når den anmelder en debut, så meget anmeldelse, som den overhovedet kan være.  En debut-anmeldelse er sjældent fuld af ros. I stedet er den ærlig og reel, den fokuserer udelukkende på litterære kvaliteter og giver de hug, der skal til.

Det er ærgerligt, at debut-anmeldelsen skal være en slags ofring pga. spaltepladsens tyranni, for det er den bedste anmeldelse og den bedste tekst. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar